Virum Motor Co. A/S

Se billeder og video: Konceptbilen CUPRA Tindaya afsløret

CUPRA løftede sløret for CUPRA Tindaya på IAA Mobility 2025 i München – en konceptbil, der indkapsler brandets fremtidsvision og nye designsprog. Læs mere og se en billedkavalkade her.

”Tindaya er ikke bare en drøm eller ambition. Det er et CUPRA-statement, og det bliver virkelighed,” sagde Markus Haupt, midlertidig CEO for CUPRA. ”Mens andre fjerner fokus fra føreren, satser vi på det, der betyder mest – forbindelsen bag rattet.”

Inspiration fra naturens rå styrke

Tindaya er opkaldt efter en vulkansk bjergtop på Fuerteventura, hvis kobberfarvede former har inspireret både eksteriør og interiør. Konceptbilen bygger på et radikalt, men enkelt princip: ”No Drivers, No CUPRA”, forklaret ved at køreoplevelsen og føreren er i fokus når CUPRA designer biler.

Design præget af stærke proportioner

Fronten domineres af CUPRAs karakteristiske ”front black mask”, trekantede lygter og en markant hajsnude, mens proportionerne understreges af 23’’ hjul, høj frihøjde og en kompakt kabine, der balancerer med et atletisk karrosseri. Tagets centrale "spine" forbinder visuelt for- og bagende og bærer to aftagelige paneler, mens bagenden fuldendes af en dobbelt spoiler, digital lysmaske og diffuser.

Karrosseriet skifter farve fra metallisk grå forrest, inspireret af Atlanterhavet, til en blød beige bagtil, der afspejler bjerglandskabet. Integrerede transparente glas-elementer lyser subtilt i digital kobbertone, og 3D-printede aluminiumsdele tilpasser sig bilens flydende linjer.



Materialer som hørfiber og bio-læder tilfører raffinement og performance, mens parametriske strukturer giver overfladerne et organisk, levende udtryk.

bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930326105658072.jpg

En kabine med sjæl

I kabinen mødes føreren af et rent og funktionelt design, hvor midterkonsollen og sæderne følger bilens naturlige flow og fremhæves af bronze-mikrofiber og præcist bearbejdede aluminiumselementer. Kernen er ”The Jewel” – et glasprisme, der fungerer som sensorisk interface mellem fører og bil, og hvor lys, lyd og digitale funktioner smelter sammen til en helhedsoplevelse.

'Phygital' oplevelse

Tindaya kombinerer digitale og fysiske elementer i en såkaldt phygital oplevelse – en sammensmeltning af fysisk design og digital interaktion. En central skærm og CUPRA Monitor+ supplerer førerens overblik, mens lys og interaktive elementer guider brugeren. Med fokus på emotionel kørsel, avanceret digitalisering og bæredygtige materialer viser konceptbilen, hvordan CUPRA fremover vil sætte føreren i centrum – og fortsætte med at udfordre konventionerne.

bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930327368983361.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930327529551631.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930327655437577.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930327791053150.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930328035220585.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930328176645629.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930328316438165.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930329063923432.jpg

Følg med her

Vil du se mere? Følg med på CUPRAs sociale kanaler – og tilmeld dig CUPRAs nyhedsbrev.

8e85f9c5-2177-4901-87b8-761925b54ef3_638912098950199418.jpg
bc0fcf83-1138-49ee-bcca-f640ee895eae_638930334799926076.jpg

 

Tilmeld nyhedsbrev